Søndag d. 29. august 2010

Sikken en uge!!!

Det er jo simpelthen fantastisk! I dag føler jeg mig bare så utrolig heldig. Jeg har fået de dejligste kommentarer på mit sidste blogindlæg. Søde og opmuntrende ord - lige sådan noget som en glad amatør som jeg har brug for.

Tusind tak.

Jeg tager ordene og rådene til mig, og slår koldt vand i blodet. Jeg er jo kun lige startet, så nu gælder det om at opbygge formen. I mit tilfælde er det vel sådan set opbygge en form ... I går prøvede jeg så mig selv lidt af. Jeg prøvede at finde en rute, hvor der ikke var så mange bakker og løb så ellers bare så godt jeg nu kunne. Da jeg kom hjem, var det i ca. samme tid som sidst jeg løb ca. 6 km. men jeg havde jo løbet en lidt anden vej, så jeg kastede mig over rutemåleren.... 6.5 km

YES!!!

Men ikke nok med det. Ugen har også budt på noget helt andet... jeg vandt et gavekort til loebeshop.dk på 150 kr, hvilket i sædvanlig stil blev vekslet til indkøb for samlet ca 700 kr :-)

Tror I på, at min mand er glad for mig lige nu? faktisk, så... ja, han er stadig glad for mig (måske han frygtede en endnu større udskrivning?..)

Uanset hvad, så har jeg nu investeret i noget vind- og vandafvisende løbetøj, så jeg kan fortsætte min nye hobby i efteråret!

God vind derude

Pia

Mandag d. 23. august 2010

indhentet af en snegl...

Jeg kan konstatere med stor glæde, at jeg holder fast i træningen - jeg er faktisk tæt på at blive afhængig! I dag løb jeg fx ca 6 km landevejsløb. Altså, det lyder for fint, jeg mener, jeg løb hjemme omkring, hvor jeg bor, og det var så en blanding af landevej, sognevej,, cykelvej... men vej/asfalt det meste af vejen. Jeg tog det i et roligt tempo, så jeg kunne holde til at løbe hele vejen, men det føltes godt og jævnt, men så .... hvad var det? Blev jeg indhentet af en snegl?

!!!

OK Jeg ved godt at jeg ikke er super hurtig, jeg er end ikke i samme galakse som de bedste motionsløbere her på Bornholm, men alligevel.... jeg havde da på en måde håbet... altså... det er jo ikke sjovt at være elendig til noget.... men når jeg sammenligner mine tider med andre på ex Tracktime...  så er jeg jo himmeltråbende langsom!

(Det er så nu at en eller anden gerne må sige, at hvis jeg bare bliver ved, så vil jeg også kunne løbe hurtigere på et tidspunkt...)

 

Søndag d. 15. august 2010

Hold k.... det var hårdt!

Ja, ja, i dag kom jeg så endelig ud på den rute, som det er meningen, at jeg skal kunne løbe om få uger.

Yeah right!

Lige nu tænker jeg, at jeg aldrig kommer til at kunne løbe hele den rute. Men på den anden side, så havde jeg jo heller ikke forventet, at det ville være nemt at komme i god form igen, når det nu reelt er flere år siden jeg sidst var i god form...   men håbet...    

Jeg når det ikke til dette års Almindingsløb, men jeg må gøre det så godt jeg kan, og så vil jeg hænge i, blive ved med at træne og så forhåbentlig nå mit mål til næste år. Intentionen er der. Motivationen er der (lige nu i hvert fald) så m¨å jeg se om jeg kan få lidt styr på mine dårlige vaner, så jeg ikke hele tiden modarbejder mig selv.

Ja, se, der er der nemlig noget at skrive om!

 

Tirsdag d. 10. august 2010

Nu skal det være!!!

Jeg har gennem flere år -  i forskellige perioder af mit liv - dyrket motion. Den mest tilbagevendende motionsform har været løb. Jeg elsker friheden ved at løbe, når jeg har lyst til det, og ikke når et skema siger, at jeg skal. Jeg elsker det afstressende i monotonien af fødderne der rammer jorden.

Men jeg har ikke været god til at holde noget som helst ved lige og derfor er både min form og vægt noget til et punkt, hvor ingen af delene er værd at skrive om...

Men nu skal det være! Nu SKAL det være!!!

Jeg er startet igen igen med at løbe, og nu vil jeg holde fast. Jeg kan mærke, at det er anderledes denne gang. Jeg har et mål. Jeg vil løbe Almindingsløbet 2010 - eller 2011 :-) - et motionsløb på 8 km gennem noget meget kuperet skov...