Mandag d. 22. april 2013

Lægeordineret motion - mest for kvinder...

 Da jeg igennem en længere periode har oplevet voldsomme humørsvingninger, som i høj grad fulgte min menstruations-cyklus, ender jeg med at gå til lægen. På det tidspunkt er jeg bange for, at jeg har depression, er maniodepressiv eller måske lider af en anden sindslidelse, men min læge beroliger mig med, at min beskrivelse lyder som om, at det hormonelt betinget - jeg har oplevet noget lignende før, men det er en teenagers-tid siden... 

Jeg har simpelt hen kunne mærke mine hormoner svinge op og ned, så jeg har siddet og tudet over en kat med en splint i poten - en latterlig tv-serie - krig, burhøns... you name it! Desuden har min lunte været ekstrem kort i de perioder. Jeg får 3 behandlingsmuligheder... den voldsomme er antidepressiv medicin, som min læge trods alt ikke virker, som om hun har overvejet at give mig, p-piller, hvilket jeg selv ikke er særlig meget for - grundet alder og vægt - og så motion! Jeg får "ordineret" 3xmotion om ugen! Jeg glemmer aldrig, hvordan lægen kigger på mig, sådan vurderende - 3 gange om ugen - er det realistisk? Jeg nikker... tøvende? 

Et eller andet sted er det jo fuldstændig absurd! Jeg er da udmærket klar over, at der er så mange fordele ved at dyrke motion, at det er ganske besynderligt, at der skulle en læge til at fortælle mig, at jeg burde dyrke motion! Jeg får løbeskoene frem samme dag - og har nu lagt en plan for min træning. Som udgangspunkt vil jeg løbe 3 gange om uge, her til at starte med kun 3 km, men i de kommende uger, vil jeg lægge en videre plan, med interval træning. Desuden er vejret også blevet så dejligt, at cyklen bliver luftet lidt mere - og et par gode lange gåturer skal nok også snige sig ind. 

Jeg har kun været ude og løbe 2 gange nu, men håber virkelig, at det kan være motivation nok til at fortsætte en bedre livsstil! 

 

Fredag d. 6. april 2012

Lille Tyksak i Berlin...

Jeg har været i Berlin utallige gange, så det betød rigtig meget for mig, at jeg skulle løbe mit første forsøg på en halvmarathon der.

Jeg vil understrege, at det var et forsøg og at jeg var gået lidt stille med dørene omkring det, fordi jeg rent faktisk kun havde løbet i ugen op til, dvs. min løbetræning var gået op fra 0 km til knap 20 km på en uge... og så skulle jeg igennem min marathon. Jeg vidste, at det var åndsvagt, usundt og dumt, men for min mentale sundhed følte jeg, at det var et must.

Succeskriteriet blev sat så lavt, som det kunne. Jeg skulle "bare" gennemføre. Min mor støttede mig i mit projekt, men nævnte ikke løbet for mine brødre, så en vis usikkerhed var der også for hendes side. Jeg landede dog i Berlin torsdag d. 29. marts og hyggede mig med min ven, som jeg ofte bor hos, når jeg er i Berlin - en dansker, hvis projekt er at blive en af verdens bedste jazz-musikere, men det er en anden historie.

Skæbnen var, at jeg boede på Berlins eneste bjerg - Prenzlauerberg :D - det var lidt en joke, for Berlin er som bekendt ret fladt. Om fredagen var jeg ude og løbe... jeg løb fra Senefelder Platz til Friedrichshain Volkspark, sådan i langt fra fugleflugtslinjen og endte i den store park, hvor jeg efter Peter Hooks anvisninger løb 30-20-10 i en halv times tid, hvorefter jeg begyndte at løbe hjemad. Det begyndte selvfølgelig at styrtregne, men da jeg var blevet drivvåd blev jeg nødt til at løbe videre i regnen for ikke at blive for kold.

Jeg må så også indrømme, at jeg ikke helt overholdte min ingen alkohol-politik, det er sådan lidt uforeneligt for mig - altså alkoholfri i Berlin, selvom det da også blev til en enkelt Radler (halvt øl og halvt sodavand) - og en alkoholfri øko-øl. Lørdagen gik, jeg spiste en lækker pasta-spinat ret aftenen inden og gik fornuftigt tidligt i seng... sov rigtig godt efter noget alkohol-øl og vågnede frisk og udhvilet, spiste lidt yoghurt med müsli, drak kaffe og bevægede mig i god tid mod Alexander Platz og til startområdet på Karl Marx Alle. Der var allerede rigtigt mange mennesker. Jeg havde taget min mobiltelefon med, så jeg kunne høre musik (måske så du mig endda, i Berlin, hvis du også løb? - den lille asiatisk tyksak med hvide store hørebøffer og five-finger-sko?) - og det var rart, da jeg var alene og ikke havde nogen at tale med.

Stemningen var fantastisk og det kunne jeg jo godt huske fra de små løb, som jeg har deltaget i - og det var fedt at komme i gang med at løbe. Vejret var fint - ikke for varmt, solen skinnede og jeg løb faktisk udmærket den første strækning - men da vi var kommet et godt stykke op af Unter den Linden kunne jeg godt mærke, at min højre lægmuskel begyndte at krampe. Jeg holdte der min første pause, forsøgte at gå eller humpe lidt og var lige ved at kaste håndklædet i ringen. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg stod der, men begyndte så at småløbe igen, nu med musse-skridt og på den anden side af Brandenburger Tor, hvor jeg iøvrigt kom forbi en løber, som fik hjertemassage, gjorde det igen ondt, så jeg stoppede og tænkte... skal jeg opgive... men igen fortsatte jeg på nedsat fart og med små skidt.

Sådan kom jeg videre igennem Berlin - mit elskede Berlin - og selvom jeg langsomt blev overhalet af både gående og overvægtige pensionister, fortsatte jeg glad - igennem gader fyldt med musik og opmuntrende råb. Efter de første par vandposter besluttede jeg at droppe vandet, for jeg havde simpelt hen for svært ved at komme i gang igen med at løbe, når jeg stoppede for at drikke... så efterhånden havde jeg løbet 14, 15 km - og målet var til at overskue. Da jeg nåede en mand, som stod på hjørnet og råbte til mig, der er kun 2 km tilbage, begyndte jeg at smile og løb faktisk en lille smule hurtigere de to sidste km.

Jeg løb ind mod målstregen, smilende og opmuntret af alle de søde mennesker på vejen... og jeg fik hængt medaljen om halsen og derefter må jeg tilstå, at jeg knap nok kunne gå. Jeg fik dog hentet mine ting og vaklet ned på Alexander Platz, hvor jeg skulle mødes med en veninde, som lige var kommet med toget fra København, og jeg satte mig i kaffehuset under Park Inn og drak en stor fadøl, mens jeg var super lykkelig... og ja, jeg havde faktisk fældet en lille glædeståre og ringet til min datter og mine forældre.

Til information har jeg endnu ikke været ude og løbe endnu, men har gået en del... min tid hed 3 timer, 6 minutter og øh... 22? sekunder... og jeg kan jo godt regne ud, af at det giver absolut sneglefart. Da jeg læste tiderne i Berlin Morgenpost, kunne jeg faktisk ikke finde nogen andre, som havde gjort det så langsomt... og selvom jeg satser på at barbere en time af tiden til næste år, så er jeg lykkelig for, at jeg gjorde det - også selvom det var ganske sindssygt... Men det er der sommetider brug for.

Mandag d. 19. marts 2012

Brumbassen tager tilløb...

Sæsonens anden løbetur var i så meget modvind, at jeg til tider var bange for, at jeg ville trille ned af Kastellets skrænter. Jeg kan næsten ikke lade være med at grine, når jeg ser mig selv tumle ned i vandet for mit indre øje, men heldigvis lykkedes det at komme hele vejen rundt og selv om jeg havde glemt at sætte gps'en til på den første del af min lille løbetur, kom jeg afsted og nød endda også turen.

Jeg kan dog godt se, at jeg trænger til at komme op i fart og tænker, at lidt intervaltræning er vejen frem. Men lige nu glæder jeg mig bare til at næste løbetur, som bliver sammen med en veninde ved søerne i morgen. Nu får vi se, hvor mange søer det bliver til.

Tirsdag d. 12. oktober 2010

Hård start...

Jeg er lige kommet tilbage fra min første løbetur i MEGET lang tid, og måske burde jeg bare lige huske på, at man skal kravle før man kan gå. Det havde muligvis været hurtigere at kravle - for jeg var godt nok tung i benene og havde følelsen af, at jeg skulle have renset ud i lungerne. Ja, så kan jeg lære det! Jeg ved jo udmærket godt, at jeg får det så meget bedre, når jeg bevæger mig, men da jeg har meldt mig ud af fitness-center og jeg har lidt af en forstuvet ankel on-off siden årsskiftet, ja, så har jeg jo en god undskyldning over for mig selv. Desuden blev min cykel stjålet i sommers, så ikke engang den slags motion kunne det blive til, men efter indkøb af ny cykel i lørdags har jeg ligesom fået en ny start.

Det er OGSÅ slut med at ryge, hvilket jeg virkelig vil gøre noget for at holde. Målet er at komme i god form og så selvfølgelig blive tærskelækker, selvom jeg nu ikke vil ændre mit profilnavn her - lidt "lille tyksak", vil jeg vist altid være.

Onsdag d. 23. juni 2010

Smuk aften på Kastellet...

Sikke en fantastisk aften - og det var nok den, men nok også at mit sidste indlæg blev kåret som månedens blog, som gjorde, at jeg kom afsted. Altså heldigvis vandt alle de gode intentioner over de dårlige undskyldninger. De dårlige underskyldninger havde desværre vundet i flere dage... Desuden har jeg også droppet Nike+-tingesten, og bruger istedet programmet Endomondo på min nye mobiltelefon, som nu bare mangler en tingest, så jeg kan løbe med den på armen istedet for i hånden. Men der falder gavekortet (som jeg vandt) på et tørt sted.

Men tilbage til den smukke aften, hvor jeg pga. ufattelig dårlig form følte mig nødsaget til at blive speedet lidt op af lidt høj musik. Normalt kan jeg godt lide at løbe uden støj i ørerne, men da jeg godt kunne fornemme, at der skulle mere en almindelig motivation for IKKE at gå hjem - skruede jeg op for volumen og overvandt på den måde de hårdeste minutter.

Jeg må dog med skam erkende, at jeg ikke har været så aktiv de sidste 14 dage, som jeg havde planlagt og er slet ikke kommet til fitness. Og der har været lidt fest og nu bliver det Roskilde Festival. Jeg overvejer så, at tage løbeskoene med, men mon jeg kommer ud at løbe? Hmmm... det skal vist overvejes...

Onsdag d. 9. juni 2010

Svedig og tung...

For satan, hvor kan man bare være tung i røven. Jeg havde ikke været ude og løbe i fire dage pga. letsindig omgang med en trampolin i Baboon legeland (Herning), men i dag havde min ankel det udmærket, så jeg hoppede i løbeskoene og tog min sædvanlige begynder-rute.

Og mine ben var tunge og jeg svedte ret hurtigt. Desuden er jeg den absolut allermest langsomme løber i området, men jeg havde da overskud til at smile til samtlige overtrænede, super og halv-fit'e løbere, som jeg mødte på min vej. Hehehe... Et par enkelte smilede også tilbage, men de fleste var dybt begravet i deres egen hurtig løb og nej, jeg er ikke så sur på gode løbere, nok snarere en smule misundelig på den gode måde? Ja, jeg får jo aldrig længere ben, men det bliver jo lettere at løbe, når jeg får smidt nogle kilo.

Desuden løber jeg, fordi jeg nyder det - jeg føler mig så levende og lykkelig. Så kan man næsten ikke bede om mere? Måske lidt mere fart på. Jeg regner med at løbe min lille begynder rute en uges tid og så vil jeg begynde at forlænge med en enkelt kilometer eller sådan noget lignende. Jeg vil begynde at spinne igen, da jeg synes, at det giver konditionen et væsentligt boost.

Fredag d. 4. juni 2010

Solskin på Kastellet... eller en kvinde og teknik...

Jeg trængte simpelt hen til at komme afsted i dag og havde besluttet mig for at afprøve sådan en Nike-løbe-tingest, som man sætter til Ipod'en. Og ja, det lykkede simpelt hen ikke og den målte at jeg havde løbet 100 meter. Jeg kan muligvis tage fejl - og jeg ved f.eks. at jeg rent faktisk ikke løb 3,5 km den første gang jeg kom i gang med at løbe, men kun ca. 3,045. Well - jeg fik da lidt opmuntrende ord med på vejen: "Du har nu løbet 5 minutter" og så fremdeles og nu vil jeg så overvejer om jeg vil prøve og se om jeg kan få skidtet til at virke.

Summer summarum jeg kom afsted og jeg er klar over, at man skal passe på med ikke at overdrive her til at starte med, men på den anden side så løber jeg virkelig langsomt, så det går nok, så længe jeg holder øje og føler efter, hvordan bentøjet har det.

Jeg er i hvert tilfælde rigtig glad og det tæller vel også? 

Onsdag d. 2. juni 2010

Og så blev det juni 2010

Ja - sandelig som tiden går og jeg er vistnok også blevet år ældre. Af forskellige årsager, som jeg ikke vil kede læseren med, gik jeg fuldstændig i stå med at løbe sidste år - og at dyrke motion i det hele taget. Jeg har så gået og overvejet at skulle tage mig sammen et stykke tid og da min forstuvede fod virker ok nu - slæbte jeg mig så rundt på min sædvanlige 3,5 km's rute.

Æh... at jeg løb, det er nok så meget sagt. Jeg er jo den ufødte løber, men jeg kom da turen rundt og stoppede kun en enkelt gang. Så lige nu føles selvfedmen bedre end fedtet, da jeg slæbte mig rundt på volden. Jeg har planlagt at komme ud igen i overmorgen, selvom jeg umiddelbart har lyst til at lunte i morgen, men man skal jo tage den lidt med ro og går nok bare en tur.

Jeg glæder mig dog til, at det bliver lidt lettere at løbe og til at jeg kan løbe lidt hurtigere. Især også fordi jeg håber på at få smidt de mange overflødige kg., som der har sneget sig på med utrolig fart.

Well - opmuntrende ord er velkomne - jeg stryges gerne med håret :D

Mandag d. 18. august 2008

Marathon 2009

Det skulle egentlig have været en hemmelighed - og det virkede også som en fjern drøm - at jeg lille jeg ville løbe en marathon. Men hvad  satan! Nu er det sagt højt... 

Og beslutningen taget og jeg træner så småt hen mod at kunne deltage i Copenhagen Marathon i 2009... Egentlig ville jeg gerne løbe i Berlin - men vil gerne have familie og venner til stede, når jeg løber ind over målstregen - så Berlin, må komme hvis jeg overlever Copenhagen...

Mit største problem er stadigvæk, at jeg simpelt hen er for langsom! Men jeg kan dog mærke en forskel efter invervaltræning og faktisk også efter en god spinning-time - så jeg tror faktisk, at det er en mental forhindring jeg kæmper med for tiden... og så mine korte ben og desuden vil det også lette, når jeg får smidt de sidste 5kg, som jeg gerne vil af med...

Nåh, men det bliver nok ikke til så meget løb i dag, skal hen og bokse om en times tid... og mit ugentlige løb med min mor bliver nok onsdag... så tirsdag vil jeg prøve at komme ud på en lidt længere tur om morgenen... dvs. en 10 km...

God vind...
Susan

Onsdag d. 13. august 2008

Hun havde smugløbet...

Det var så anden gang jeg skulle hive min mor med ud og løbe - og jeg startede selv med at løbe lidt over 8 km hjem til hende. Det tog rigtig lang tid - følte mig enormt tung i røven og stiv i ryggen efter min første boksetime i forgårs efter ferien... men jeg kom derhen - og vi var ude og løbe i en halv time - dvs. denne gang meget mere struktureret 2 minutters gang og 2 minutters løb og det gjorde vi i en halv time.
Og hold da op, hvor er jeg stolt! Min mor, som jeg jo ikke betragter som gammel - men som jo er 69 år, klarede 2 minutter stort set uden problemer! Det var dæleme flot! Og så da vi havde løbet/gået en ti minutters tid, sagde hun pludselig: "Hvornår var det vi løb sidste gang?" Og så havde hun været ude og løbe turen alene om torsdagen... Skønt, skønt, skønt... og vi fik løbet/gået vores 3,2 km - og min mor fik varmen, men blev først forpustet lige til sidst...

Dejlig måde at starte dagen på!

Susan

Torsdag d. 7. august 2008

Ude og løbe med mor... 3 ger

I tirsdags var jeg ude og løbe den første tur med min mor - dvs. sådan 1-2 minutters jogging og så gåtur - og hun blev forpustet, men det var dejligt og vores tur tog en halv times tid. Det var så lidt pudsigt, at det rent faktisk var hendes 69 års fødselsdag - og vores mål er så at løbe Alt for Damernes løb til næste år sammen med min datter på 9 - eller det tidspunkt 10 år.
Jeg håber, at jeg kan hjælpe min mor med at bevare gejsten, selvom hun synes, at det er lidt hårdt - så jeg cykler ud til hende før jeg skal på arbejde, men det er faktisk ret hyggeligt...

Her til aften var min datter også med ude og løbe på Kastellet - eller hun havde egentlig besluttet at hun ville gå, men endte med at løbe med min kæreste og fik ganske røde kinder...

En dejlig tur... og jeg glæder mig allerede til vores 3 generationers løb til næste år.

God vind til alle
Susan

Mandag d. 21. juli 2008

Og dette skulle have været mit første indlæg...

Jeg glemmer det aldrig! Jeg var med en af mine tyske bekendte med i en fancy idrætsklub i Berlin, hvor denne her løbetræner stod i spidsen for en mindre gruppe elite-sportsudøvere og så et par motionister - og da han så mig kiggede han ned af mig og sagde så (godt nok på tysk), De kan da ikke løbe på de der korte ben! Og sandt at sige - havde han nok ret. Ret i at jeg er dårlig til at løbe, men nu har jeg så besluttet mig for at bevise, at jeg godt kan blive en bedre løber, selv på mine korte ben! Jeg har pt. tabt mig en 12 kg - og dyrker lidt forskellig motion som spinning, boksning og siden starten af juli også løb... og jeg elsker det! Jeg er langsom, men hold op, hvor er det skønt! Og nu er det så jeg gerne vil op i fart, selvom det sgu ikke er helt nemt på mine korte ben...

God vind -
Susan

Mit første løb...

Mandag d. 7. juli 2008 deltog jeg i mit første motionsløb, Christianshavnermilen. Jeg var så tåbelig at købe tøj på dagen, som jeg løb i uafprøvet og uvasket, men så kunne jeg da lære det! Jeg fik blærer langs ryggen og benene, selvom jeg synes, at jeg så ganske smart ud i mit ny pastelfarvede Peak-tøj...
Ellers gik løbet bedre end forventet - jeg løb desværre ikke hurtigere end forventet, men det var fedt og jeg nød det. Siden da er jeg kommet mere i gang med at løbe, men farten halter stadigvæk. Mit første mål er dog at komme lidt hurtigere i mål til næste Christianshavnermil her til august - og jeg glæder mig!!!
Jeg skal til spinning her om lidt og så regner jeg med en lille løbetur i aften på Kastellet, der er skønt at løbe.

God vind -
Susan