Søndag d. 1. januar 2012

OMG ER DET SÅ LANG TID SIDEN????

Fuck det har da bare været det dårligste løbeår EVER. Jeg kan knap løbe 2 km i streg. ØV.

Men det er åbenbart sådan det er, når man brænder sit lys i begge ender. Megastresset hverdag med travle fuldstidsjob til både min mand og jeg, en superdejlig dreng, der kræver masser og masser og masser af opmærksomhed samt en kæmpe røvfuld sygedage. De sidste to måneder har jeg enten været ude og rejse eller været syg. Og nu jeg tænker efter var jeg egentlig også syg, MENS jeg var ude og rejse.

Jeg vil ikke engang prøve at lade som om, at jeg har et nytårsforsæt om at komme i gang med at løbe. Det sker jo ikke!

Hvorfor fanden er der så lidt tid på et døgn?

Når jeg endelig i ny og næ er rask og ikke fuldstændig segnefærdig af træthed klokken otte om aftenen, når min søn sover, så tager jeg løbeskoene på og sjosker en tur. Løber og går skiftevis i 15 minutter og det er så den motion jeg får den uge (altså udover at stæse frem og tilbage mellem arbejde og hjem samt rundt i diverse lufthavne og til forretningsmøder rundt om i DK, Norge og Sverige).

Denne juleferie har været noget af en øjenåbner og mit nytårsforsæt (et udtryk jeg i øvrigt hader, for hvorfor skal noget starte på en bestemt dag?? Man skal da bare gøre det med det samme!) handler derfor mere om at slappe af og ikke forsøge at nå det hele. Jeg skal lære at prioritere min tid bedre og det handler især om at prioritere mig selv højere.

Jeg håber, at jeg i det kommende år (gen)finder en indre ro og at denne ro kan give mig mere tid og lyst til at løbe. Kommer jeg først i gang med at løbe, så ved jeg jo, at både overskud og helbred bliver bedre.

Godt nytår!

Kommentar

1. Hook kommenterede...

Hmm... Er løberiet helt droppet ?

/Peter

Navn
Hjemmeside
E-mail
E-mail adressen bliver ikke vist for andre
Husk mig
Kommentar

CAPTCHA Indlæs igen
Skriv tegnene, der vises i billedet ovenfor