Mandag d. 19. marts 2012

Brumbassen tager tilløb...

Sæsonens anden løbetur var i så meget modvind, at jeg til tider var bange for, at jeg ville trille ned af Kastellets skrænter. Jeg kan næsten ikke lade være med at grine, når jeg ser mig selv tumle ned i vandet for mit indre øje, men heldigvis lykkedes det at komme hele vejen rundt og selv om jeg havde glemt at sætte gps'en til på den første del af min lille løbetur, kom jeg afsted og nød endda også turen.

Jeg kan dog godt se, at jeg trænger til at komme op i fart og tænker, at lidt intervaltræning er vejen frem. Men lige nu glæder jeg mig bare til at næste løbetur, som bliver sammen med en veninde ved søerne i morgen. Nu får vi se, hvor mange søer det bliver til.

Kommentar

1. LKT kommenterede...

Korte ben er ingen hindring ;-)
Kunne ikke lade være med at smile af din beskrivelse ;-)
Når humlebien kan flyve, så hvorfor skulle vi ikke kunne løbe, bare fordi benene er korte?

Go' tur næste gang :-)

2. Lille Tyksak kommenterede...

Tak :)- jeg kan godt lide at få folk til at smille - og netop, det er fantastisk at løbe - også på korte ben.

3. horus kommenterede...

Fedt at høre at du er i gang igen Fru Brumbasse. Du plejer jo at være god for nogle underholdende blog indlæg :)

God (med)vind derude !

Daniél

4. Lille Tyksak kommenterede...

Hej Daniel,
Tak for velkomsten.

Susan

5. Hook kommenterede...

Hej Susan.

Du kan evt. prøve at bruge 10-20-30 princippet i din interval træning.
Metoden er effektiv og man bruger ikke voldsom meget tid/distance.
Mit råd vil være at du skifter en ugentlig tur ud med interval. Personlig havde jeg fin fremgang i hastigheden allerede efter 3 uger, men du kan jo lade det komme på en prøve :o)


Mvh.

Peter

6. Lille Tyksak kommenterede...

Hej Peter,
Mange tak for tippet, men sådan rent praktisk... Tæller man bare sekunder? Indskyld, hvis det er et meget dumt spørgsmål.

Kh Susan

7. Hook kommenterede...

Hej Susan.

Ja man tæller bare sekunder :o)

Personligt har jeg sat min garmin pulsmåler/gps til at gøre det for mig.

Det ser sådan her ud:

Opvarmning: 5 min.

30 sek. alm. løb
20 sek. hurtigt løb
10 sek. spurt.

30 sek. alm. løb
20 sek. hurtigt løb
10 sek. spurt.

30 sek. alm. løb
20 sek. hurtigt løb
10 sek. spurt.


Hold 2 minutters pause (Jeg går i frisk tempo)

Gentag ovenstående 3 gange

Når formen begynder at indfinde sig kan man øge til 4 eller 5 gentagelser.

Jeg håber ikke det blev for "nørdet" :o)
Men hvis der er noget du er i tvivl om kan du bare spørge.

Kh. Peter

8. Hook kommenterede...

Hej Susan.

Jeg er lidt nysgerrig. Har du været ude og blive forpustet ? ;o)

/Peter

9. Lille Tyksak kommenterede...

Hej Peter,
Jeg var i Berlin, hvor jeg prøvede med 30, 20, 10 en enkelt gang.
Det virkede som effektiv træning.
Og her 1. april var jeg ude på en halvmarathon. Gennemførte kun lige, var ved at opgive pga. Smerter i læggen. Skriver snart et blogindlæg.
Susan

Navn
Hjemmeside
E-mail
E-mail adressen bliver ikke vist for andre
Husk mig
Kommentar

CAPTCHA Indlæs igen
Skriv tegnene, der vises i billedet ovenfor