Onsdag d. 6. juni 2012

Start på BLOG

Træthed, møre ben, skelettet, der knalder direkte i asfalten. Hva´ faen gør man det dog for? Tre gange om ugen, oven i købet frivilligt, oven i købet tilmeldt løbeklub, oven i købet i sin fritid....

Allerede hjemme havde jeg den der evige, indre diskussion med mig selv. Hård kuling udenfor, træthed i det indre liv, lidt kedsomhed, rastløshed. Og dog...

I de ti år, jeg har løbet, har jeg kun oplevet to eller tre gange at måtte klæde om igen, efter at skoene var snøret. Det var noget med pludseligt opstået uvejr og den slags. Og jeg vil gerne høre fra nogen, hvis de nogensinde har fortrudt en løbetur. Sådan: "Nej, hvor var det dog tidsspilde og ærgerligt, at jeg tog ud i dag". Jeg har ikke oplevet det før, som sagt, hvis nogen har, vil jeg gerne høre, hvordan det er:)

Nej, altid er der den der fornemmelse af at mærke sin tilværelse helt ekstraordinært, når man kommer hjem. Turene er forskellige, fordi der er meget, der kan påvirke dem. Men alle vi, der løber, ved, at når de første tyve minutter er overstået, og "den anden luft" indfinder sig, så opstår der sig en salighed, som er så udefinerlig.

Dage som disse, hvor vi ellers jamrer over, at sommertemperaturerne lader vente på sig, er jo de perfekte til løbeturene. Det er ikke koldt, ikke varmt, og man kan "drikke luft". Mærke den kølige luft gennem svedblusen, undgå insekter i øjne og mund. Herligt.

Kommentar

1. klry kommenterede...

NEJ ! har aldrig fortrudt en eneste løbetur, om det så har været sne, storm, regn eller... altid nye dejlige oplevelser mærke man lever og få ny energi.
Sidder lige nu og lader op til søndagens lange rolige løbetur rundt om Bagsværdsø 20 dejlige km med løbe"pigerne", så får vi nok vendt verdens situationen endnu en gang og vender glade hjem

2. Rabaldersnus kommenterede...

Håber, du har haft en dejlig tur om søen.

3. horus kommenterede...

Hejsa Rabaldersnus... og velkommen til bloggen :-)

Jeg må indrømme at din kommentar:

"Men alle vi, der løber, ved, at når de første tyve minutter er overstået, og "den anden luft" indfinder sig, så opstår der sig en salighed, som er så udefinerlig."

Rammer sømmet lige på hovedet (eller hvad man nu siger). Jeg har det for det meste sådan at de første 3-4 km er "hårde" næsten uanset tempo, men derefter indfinder der sig en rytme og ro og pludselig "flyver" km'erne og tiden afsted. DET er en fed fornemmelse og også årsagen til at jeg hellere vil løbe +10km end en 5km tur :-)

God vind derude!

Mvh.

Daniél
T4R.dk

Navn
Hjemmeside
E-mail
E-mail adressen bliver ikke vist for andre
Husk mig
Kommentar

CAPTCHA Indlæs igen
Skriv tegnene, der vises i billedet ovenfor